fredag den 30. november 2012

Kantine på VUC


Hvad ville du vælge?
af Ahdieh

Hvad ville du vælge hvis VUC Haderslev fik en kantine på skolen. Hed det så stadig rugbrødsmadder i madpakken, eller ville du vælge og købe i kantinen?

Mange har efterspurgt en kantine på skolen, de synes at det er rigtig irriterende at skulle over på gymnasiet hver gang de skal have deres frokost. En kantine på skolen ville kunne give elverne som har glemt deres mad hjemme, en mulighed for at komme igennem dagen på. Kender vi ikke alle det at man kommer lidt for hurtigt ud af døren, og først når det ringer til store pause så finder man ud af at man har glemt madpakken. En kantine ville hjælpe på dette problem. Er vi ikke snart så gamle at vi er trætte at af spise tørt brød med det samme pålæg man fik i folkeskolen? Jo, vi er så. 

I min søgen om hvor vidt det kan betale sig med en kantine har jeg fundet ud af, at største delen af VUC alligevel køber på gymnasiet, så hvorfor ikke få vores egen. Eleverne er vilde med den ide at selv at kunne lave deres egen bland selv salat og at man selv kan "bygge" en lækker sandwich. Man ved at de råvarer som bliver brugt i kantinen er friske og meget er hjemmelavet.

En stor del af de spurgte elever ville dog også gerne have en lille slik afdeling i kantinen. Man kan jo have brug for lidt sukker om dagen, især hvis det er en lang dag. Var svaret som jeg fik af mange. Lige nu er der kamp ved chokolade/kaffemaskinen for at få lidt til den søde tand, da det er
elevernes eneste mulighed pt. Jeg har spurgt eleverne på skolen, om de synes at en ny kantine på skolen ville være en pengemaskine eller en nem måde at få mad på. Mange mente at det helt klart var en nem måde at få mad på, og hvis kantinen kunne løbe rundt og måske få et overskud som kunne bruges på at holde skolen ved lige, var det værd at støtte skolen på den måde.

torsdag den 29. november 2012

Motivation, fravær og studievaner


Motivation, fravær og studievaner. 
af Tanja Olsen

Fraværet på ungdoms uddannelserne i Danmark, er stadig stigende, men også på voksen uddannelsen Vuc, er fraværet for højt. Lise Lauritzen er ansat på Vuc Haderslev, som studievejleder, og har derfor dagligt indblik 
i kursisternes studievaner.

På Vuc går kursister i alderen fra ca. 18 år og opefter, og skolen forventer derfor, at kursisterne selv tager et ansvar for at møde op til alle timerne, det er dog langt fra tilfældet med mange af kursisterne. Studievejlederen Lise Lauritzen møder dagligt op til beskeder om fravær, og dårlige undskyldninger på niveau med "min hund forhindrede mig i at komme". Og det har skolen nu valgt at rette op på, og de har derfor sat et helt nyt system i gang. 

Nyt fraværssystem
Studievejleder Lise Lauridsen
Systemet består af 3 farver, grøn, rød, og gul. Er du aktiv kursist, og møder op til de timer du skal, aflevere dine opgaver, og passer din skole, kommer du i farvefeltet "grøn", misser du derimod gengivende gange dine timer, og afleveringer, kommer du i feltet "gul". Er man røget i gult felt, tager læreren en snak med kursisten, og du har derved stor risiko for at ryge i rød, hvis ikke din indstilling ændres. Rød består af 2 advarsler, som ender ud i udmeldelse.  1. advarsel - samtale med studie vejlederen, 2. advarsel - Stopper skolen kursistens S.U, og 3 gang bliver kursisten meldt ud af uddannnelsen.  Lise Lauritzen mener at det høje fraværs gennemsnit ikke er noget nyt, men noget der altid har været, ihvertfald i de 18 år hun har været på Vuc i Haderslev. Og selvom det nok er de unge kursister der står for den største del af fraværet, følger de ældre også godt med i den høje ende. 

Fravær har konsekvenser
Sådan tror jeg altid det har været. Det kan være svært at få kursisterne motiveret til at møde til alle timer, da også mange har børn som skal passes ved evt. sygdom. Mens andre køre hurtigt skoletræt, og derfor mangler et ekstra skub i den rigtige retning, et skub som skolen med alle kræfter, prøver at give kursisterne. Mange af eleverne mener at deres motivation er at få en SU. Og det er ærgeligt, da det jo burde være at "få en god uddannelse", men SU'en er selvfølgelig også en vigtig faktor for de udeboende såvel som hjemmeboende elever, og vi håber også det kan motiverer eleverne til at møde op, for ellers er konsekvensen jo, at SU'en bliver taget. Hvilket kan ende ud i at de ikke kan betale en evt. husleje, mad, og andre nødvendige ting. SU' reglen tager vi meget alvorligt, i håb om kursisterne så forstår, at det er en alvorlig sag. 

fremtid med mindre fravær
Skolen mener selv at de gør alt for at trække kursisterne til, fx. gode lærer. Skolen håber på i fremtiden ved hjælp af deres nye system, at få rettet op på fraværs procenten.  En anden ting som skolen også igennem længere tid, har brugt, er macbook's, de er dog i år blevet skiftet ud med en ipad. Dette er indført for at spare både eleverne og skolen for stort set alle "de klassiske" skole bøger, øge chancerne for at fange kursisternes interesse, og gøre fx. søgning via. net nemmere. De ansatte på Vuc holder ofte møder om hvad der skal gøres for at trække så mange kursister som muligt igennem en hel uddannelse. "Vi håber af hele vores hjerte at kursisterne vil møde op til timerne, for det er jo det, der er hele grundlaget for en god uddannelse" udtaler Lise Lauritzen.

Det sociale netværk på Christiansfeldtvej


Hvad er VUC?


Den informerende del om VUC
Det er rigtig godt. 
                            
VUC er et uddannelsessted for både voksne og unge, som enten vil tage enkeltfag, 2-årigt HF, FVU, AVU, eller fjernundervisning - eller som noget nyt i Haderslev, HF lighthouse. Der er også hjælp at hente for ordblinde, de kan nemlig tage en 3-årig hf.

Vuc på Christiansfeldtvej.
VUC har afdelinger i hele landet, men i Sønderjylland kan du finde VUC både i Haderslev, Gram, Aabenraa, Tønder og Sønderborg. Der er cirka 7000 kursister, i Syd- og Sønderjylland. 
Forskellen på et almen gymnasium og VUC er helt klart aldersforskellen, men det kan også være en stor fordel da vi alle kan lære noget af hinanden. Her på VUC er der plads til 

                
forskelligheder. Der er ikke plads til helt så mange mennesker på VUC, som på gymnasiet. Desuden er vi også mindre i klasserne, så der er mere tid til den enkelte elev.


Den nye VUC-bygning der bygges på havnen i Haderslev.
Det bliver nogle lyse og rummelige lokaler, med kæmpe vinduespartier. Det bedste af det hele er, at vi også får en kantine. Alle VUC's afdelinger bliver samlet i Lighthouse. Det gælder alle 4 afdelinge. Byggeriet skulle have stået færdigt nu, så vi kunne have været rykket ind efter sommerferien, men det er udskudt til efteråret 2013. 

Bygningsprojektet, VUC lighthouse, startede en ny klasse som vi går i nu, nemlig HF lighthouse - design og innovation. Den tager i alt 2,5 år. Der er mere praktisk undervisning end bogligt, hvilket er utrolig smart. Vi kommer ud at se en masse, som f.eks rejser til New York, State Of Maine, Milano og Berlin, private virksomhedsbesøg og praktikophold.

Helene og Sofie. 

RAAM - race across america


The race across America

Johannes Rasmussen har et mål; han vil gennemføre det 5000 kilometer lange cykelløb gennem Amerika på under 10 dage; et løb, der har så mange fysiske og psykiske udfordringer, at det er blevet kaldt "verdens hårdeste sportsbegivenhed."

Johannes ved foredraget på Christiansfeldtvej.
Han besøgte skolen mandag den 26. november
Løbet starter ved den amerikanske vestkyst og slutter ved østkysten, efter en 5000 km tur gennem det amerikanske kontinent; gennem rocky mountains, Mohavi Desert, samt de amerikanske highways. Med kun 1 - 1,5 timers søvn i døgnet, skal løbet klares på et maximum af 12 dage, og sigter man efter en førstepræmie, skal det gennemføres på under 10. 
Allerede i begyndelsen af turen, falder ca. Halvdelen fra, og det gør kun turens ekstremer endnu mere klare; det er ikke nogen picnic, dette er verdens hårdeste sport. Et endeløst løb, hvor der kun er en vej; den vej.
Selv har Johannes klaret RAAM kvalifikationen, Bianchi Melfar 24 hours Challenge, som er et løb han gennemførte i juni 2012.

Vigtigheden ved den mentale styrke
Man skulle tro, at havde man bare en god fysisk form, og spiste man rigtigt, så kunne man klare løbet. Men det er ikke nok; Johannes lægger vægt på, at det mentale vejer meget når man skal klare turen, og han er ikke i tvivl om, at man skal have en stærk vilje for at gennemføre det. 
"I livet skal man finde det rigtige udfordringsniveau," fortæller han, "man skal sætte sig op og gøre noget, man ikke troede man kunne gøre, så man beviser overfor sig selv, at man kan."

Mennesket på cyklen
Han ser også cykling som en form for afslapning. Når han cykler reflekterer han nemlig over sit liv, og de beslutninger han skal tage. Han får ideer og kommer af med stress, og kommer til at se fremad. Han håber på inspirere og motivere ved at cykle.

Skrevet af: Cecilie Langdahl

Er en skolecafé vejen til bedre socialt samvær?


Er en skolecafé vejen til bedre social samvær? 

Vil en skolecafé være med til at hjælpe flere unge med det sociale, samt det faglige i hverdagen? 
Af Sandie Kristensen 

Man har på VUC været i gang med en ny idé som hedder ”projekt netwerk”, der gør at eleverne hjælper hinanden med at få et godt socialt samvær og acceptere hinandens forskelligheder. På det grundlag har vi undersøgt om en skolecafé kunne være med til at bakke op om dette projekt. Vi har snakket med andre skoler, bl.a. Kolding Gymnasium som kører med en lektiecafé, hvor eleverne kan komme efter skoletid og få hjælp til diverse lektier. Her fortæller de at mange af deres elever benytter sig flittigt af denne mulighed. På VUC vil man ikke kun have en café for lektier, men et sted hvor eleverne kan være sociale med hinanden.

Med dette i baggrunden, har vi spurgt en lille gruppe elever på VUC Sønderjylland, hvad de syntes om Idéen, og en af dem var Kenneth Rasmussen.

Hvad synes du om idéen til en skolecafé, hvor folk kan hænge ud efter skoletid, som er tilknyttet VUC, hor man kan lave lektier eller bare være social?
Idéen er god. Jeg tror at der er mange af de studerende der har brug for hjælp med deres lektier, så det at de kunne få tid til det på skolen sammen med andre elever ville være godt. 

Hvad tror du der skal være i en skolecafé for at folk vil bruge deres fritid på skolecaféen? 
Den skulle måske have to eller flere rum. Et som var egnet til lektier, og et der var mere egnet til det sociale, hvor der måske vil være lidt musik og diverse spil som f.eks. kort, brætspil, bordfodbold, pool osv. På den måde vil der være plads til begge ting.  

Ville du selv tage derhen, hvis der kom en tilknyttet din skole?  
Jeg ville nok ikke selv tage derhen, syntes personligt det er nok at være på skolen i de fastlagte timer.  

Tror du det ville være med til at mindske den ensomhed, som siges at være blandt unge?  
Nej, det tror jeg ikke. De ensomme personer ville nok ikke tage derhen, fordi de nok ikke kan se det ”fede” i at tage af sted alene. Dog kunne de andre jo altid spørger dem de mener kunne være ensomme, om de ville med, men tvivler at på det ville gavne meget.  

Ved at spørge denne gruppe unge elever, kunne man hurtig konkludere at ideen er god, men at mange nok ville miste interessen i længden, og tage hjem for at lave lektier, samt hænge ud med personer, som ikke er en del af deres skole.  Man vil hjælpe en lille del af de personer der muligvis går og er ensomme, men langt fra en stor nok del. Det siges at en smule er bedre end ingenting. Så med det i tankerne vil vi vente spændt på, om opførslen af en ny skolecafé vil blive aktuel, og om den vil have succes blandt disse elever.

Hvem er bag dør 3?


Hvem er bag dør 3?

I kommer ind i en design time, hvor vi er i gang med at diskutere, om hvordan man kan markedsføre lighthouse klassen. Og vi kommer til at snakke meget om hvordan man kendetegner lighthouse klassen.

Af Jonas N. Bomberg og Jon T. Brodersen

Klokken er 7.57 en mandag morgen, en lærer kommer ind, kigger rundt, og han ser at der kun 12 mødt frem. Han venter 5 min. før han begynder sin undevisning.
5 min inde i timen kommer eleverne dumpende.
Læreren siger at undervisningen i dag skal handle om hvad en god lighthouse klasse er. Et hav af hænder ryger op i luften. Læren vælger Ronnie. Ronnie siger at en god lighthouse elev, er en kreativ og en Innovativ type.  
Læren siger: “spændende forklaring”, og så siger han at hans forklaring af en god lighthouse klasse er, at  det er en klasse der rager ud i verden, med fokus på design og innovation. 

Så bryder en af eleverne ind. Eleven siger at det er for at give fokus på at vi skal udvikle os som menneske for at kunne klare en arbejdsdag udenfor skolen. 
En anden elev rækker hånden op, og  siger at han synes at en god elev skal være kreativ, og skal have gå på mod så man kan klare nogle af de opgaver vi bliver stillet for i klassen.
En lære kommer ind og beder en af eleverne komme ud til tutor sammentale,  dermed bliver læreren spurgt om hvad der er kendetegnet for lighthouse, hun siger at hun mener, at 
vores klasse har et godt gå på mod og vi er meget kreative. 
Læreren siger at hvis man kigger på alle svar, er vi meget enige om hvad en god ligthouse klasse er, og hvad for nogle egneskaber en elev skal have.Så hvis i vil markedsføre lighthouse klassen ville det være en god idé at man kigger på det kreative, innovative og hvordan man kommer ud i verden med det man laver.

“Nu stiller jeg et spørgsmål og jeg vil gerne have at i svarer på det ærligt”, siger læreren.
Hvorfor valgte i lighthouse? En pige rakte sin hånd i været og sagde “jeg valgte lighthouse fordi det fokusere på kreativitet og ny tænkning, men selvfølgelig gjorde rejserne også et indtryk på mig”.
Og en anden siger at han valgte det for at få noget på cv og det med at i skal til udlande. 
En tredje, valgte det hovedsageligt på grund af rejserne til Berlin, Milano og USA, samt muligheden for at arbejde på Ipad.

“Så skal vi til at runde timen af, jeg synes vi har fået en rigtig god snak.
Jeg tror vi er kommet frem til at en lighthouse elev er en kreativ, innovativ og har et godt gå på mod. “