torsdag den 29. november 2012

RAAM - race across america


The race across America

Johannes Rasmussen har et mål; han vil gennemføre det 5000 kilometer lange cykelløb gennem Amerika på under 10 dage; et løb, der har så mange fysiske og psykiske udfordringer, at det er blevet kaldt "verdens hårdeste sportsbegivenhed."

Johannes ved foredraget på Christiansfeldtvej.
Han besøgte skolen mandag den 26. november
Løbet starter ved den amerikanske vestkyst og slutter ved østkysten, efter en 5000 km tur gennem det amerikanske kontinent; gennem rocky mountains, Mohavi Desert, samt de amerikanske highways. Med kun 1 - 1,5 timers søvn i døgnet, skal løbet klares på et maximum af 12 dage, og sigter man efter en førstepræmie, skal det gennemføres på under 10. 
Allerede i begyndelsen af turen, falder ca. Halvdelen fra, og det gør kun turens ekstremer endnu mere klare; det er ikke nogen picnic, dette er verdens hårdeste sport. Et endeløst løb, hvor der kun er en vej; den vej.
Selv har Johannes klaret RAAM kvalifikationen, Bianchi Melfar 24 hours Challenge, som er et løb han gennemførte i juni 2012.

Vigtigheden ved den mentale styrke
Man skulle tro, at havde man bare en god fysisk form, og spiste man rigtigt, så kunne man klare løbet. Men det er ikke nok; Johannes lægger vægt på, at det mentale vejer meget når man skal klare turen, og han er ikke i tvivl om, at man skal have en stærk vilje for at gennemføre det. 
"I livet skal man finde det rigtige udfordringsniveau," fortæller han, "man skal sætte sig op og gøre noget, man ikke troede man kunne gøre, så man beviser overfor sig selv, at man kan."

Mennesket på cyklen
Han ser også cykling som en form for afslapning. Når han cykler reflekterer han nemlig over sit liv, og de beslutninger han skal tage. Han får ideer og kommer af med stress, og kommer til at se fremad. Han håber på inspirere og motivere ved at cykle.

Skrevet af: Cecilie Langdahl

Ingen kommentarer:

Send en kommentar