Er en skolecafé vejen til bedre social samvær?
Vil en skolecafé være med til at hjælpe flere unge med det sociale, samt det faglige i hverdagen?
Af Sandie Kristensen
Man har på VUC været i gang med en ny idé som hedder ”projekt netwerk”, der gør at eleverne hjælper hinanden med at få et godt socialt samvær og acceptere hinandens forskelligheder. På det grundlag har vi undersøgt om en skolecafé kunne være med til at bakke op om dette projekt. Vi har snakket med andre skoler, bl.a. Kolding Gymnasium som kører med en lektiecafé, hvor eleverne kan komme efter skoletid og få hjælp til diverse lektier. Her fortæller de at mange af deres elever benytter sig flittigt af denne mulighed. På VUC vil man ikke kun have en café for lektier, men et sted hvor eleverne kan være sociale med hinanden.
Med dette i baggrunden, har vi spurgt en lille gruppe elever på VUC Sønderjylland, hvad de syntes om Idéen, og en af dem var Kenneth Rasmussen.
Hvad synes du om idéen til en skolecafé, hvor folk kan hænge ud efter skoletid, som er tilknyttet VUC, hor man kan lave lektier eller bare være social?
Idéen er god. Jeg tror at der er mange af de studerende der har brug for hjælp med deres lektier, så det at de kunne få tid til det på skolen sammen med andre elever ville være godt.
Hvad tror du der skal være i en skolecafé for at folk vil bruge deres fritid på skolecaféen?
Den skulle måske have to eller flere rum. Et som var egnet til lektier, og et der var mere egnet til det sociale, hvor der måske vil være lidt musik og diverse spil som f.eks. kort, brætspil, bordfodbold, pool osv. På den måde vil der være plads til begge ting.
Ville du selv tage derhen, hvis der kom en tilknyttet din skole?
Jeg ville nok ikke selv tage derhen, syntes personligt det er nok at være på skolen i de fastlagte timer.
Tror du det ville være med til at mindske den ensomhed, som siges at være blandt unge?
Nej, det tror jeg ikke. De ensomme personer ville nok ikke tage derhen, fordi de nok ikke kan se det ”fede” i at tage af sted alene. Dog kunne de andre jo altid spørger dem de mener kunne være ensomme, om de ville med, men tvivler at på det ville gavne meget.
Ved at spørge denne gruppe unge elever, kunne man hurtig konkludere at ideen er god, men at mange nok ville miste interessen i længden, og tage hjem for at lave lektier, samt hænge ud med personer, som ikke er en del af deres skole. Man vil hjælpe en lille del af de personer der muligvis går og er ensomme, men langt fra en stor nok del. Det siges at en smule er bedre end ingenting. Så med det i tankerne vil vi vente spændt på, om opførslen af en ny skolecafé vil blive aktuel, og om den vil have succes blandt disse elever.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar